Valuebits er tekster, der skaber værdi. På dansk og engelsk. Kort fortalt.
Med navnet Valuebits, følger også historien, om et glemt dansk eksporteventyr, fra midten af det tyvende århundrede.
Fra mellemkrigstiden og 50 år frem drev J.C.C Dyekjær, fiskeeksportørvirksomheden Value A/S – Dyekjærs hus.
Fra fabrikken på Esbjerg Havn eksporteredes vakuumpakket fisk og fiskeboller på dåse – Valuebits. Virksomheden havde stor betydning for byens udvikling fra provinsielt fiskerleje til Danmarks vigtigste eksporthavn. Under krigen kunne J.C.C Dyekjær med sine mange internationale forbindelser deltage aktivt i modstandskampen, og måtte da også en tur i Horserød Statsfængsel for sin ulejlighed.
Efter krigen må han havde siddet tæt på Korsbæks Mads Skjern på turen blandt de første danske i Amerika. Eksportvirksomheden bragte ham vidt omkring med et for tiden usædvanligt bredt internationalt netværk.
J.C.C Dyekjær kom fra små kår og blev en rigmand i byen. Eventyret sluttede efter en uheldig alliance med et engelsk importfirma. Value A/S blev herefter likvideret og J.C.C Dyekjær startede andre nye virksomheder op.
J.C.C Dyekjær var iværksætter og ildsjæl. Navnet Valuebits er valgt i respekt for hans virke og i håbet om, at hans livsværk kan tjene til daglig inspiration i mit arbejde.
På Etikettens bagside står følgende ode til den moderne kvinde noteret med sirlig håndskrift. Forfatter, anledning og melodi er ukendt.
I
I dag er kvinde
Som ingen sinde
Det eneste aktiv
Som manden har
Hun går og snager
I vores sager
Og aner ikke,
Hvor det behager
De tager slidet
Fra deres mænder
Og aner ikke
Hvor alting ender
II
Nu er den prøve
Fra os at røve
Minsandten blevet
Det største mål
Hun aner ikke
At det at strikke
Og passe hjem
Og børneskrål
Er større frihed
End nu hun får
De første mange
Tusinde år
III
Hen under aften
Når dagen lider
Så går hun på den
Den lille slider
Og sørger først
For børn og mand
Og går til fritidsjob
Hvad nu hun kan
Hun glæder sig
Som barnet frit
Og er nu blevet
Vi mænder kvit
IV
Vi nu end bliver frie
Det må vi sige
I tjener penge
Så det forslår
Og vi kan bare
La’ os betjene
Og blive noget så suveræne
Og slappe af
Så det forslår
De første mange
Tusinde år